Beskæring af træ for æstetik og symmetri

Der kan være mange grunde til, man ønsker beskæring af træ. Beskæring af træ kan også dække over topkapning af træer, beskæring af buske, rydning af bevoksning m.m. Hvilken form for beskæring, der kræves, afhænger af kundens ønsker. Træbeskæring kan både være forbyggende, det kan modvirke sygdom, og det kan være rent kosmetisk. Træbeskæring kan foretages, hvis træet ikke har det godt, eller hvis der er mistanke om sygdom. Ved at beskære syge elementer i tide, kan træets helbred reddes. Samtidig kan beskæring af træ også handle om ren æstetik. Har buskene brug for et lille pift? Eller kunne haven bruge et unikt præg? Professionelle eksperter på hele Sjælland står klar til at smuksere dine træer og buske i dag. Bor du i Roskilde, Værløse eller Ølstykke, er der selvfølgelig også hjælp et hente. Orienter dig på nettet, og du vil hurtigt finde nogen, der kan beskærer træ hos dig. Du kan f.eks. kigge på firmaet Byens Træpleje.

Mange former for træbeskæring

Mere specifikt henviser beskæring af træ til bl.a. kronereduktion, kroneløft, udtynding, soignering og opbyggende beskæring. Kronereduktion vil sige, at man mindsker kronens omfang, samtidig med at resten af træet bevarer sin størrelse og udseende. Kronereduktion kan med fordel foretages, hvis kronen skygger, hvor det ikke er ønsket, hvis kronen er vokset ind i beboelsen, eller hvis den rager ind og forstyrrer en ledningsopsætning f.eks.. Ved kroneløft beskæres kronens nederste grene, således at træet får mere luft under sig. Ved udtynding fjernes sommetider op til 15% af kronens grene, hvorved mere lys kan trænge gennem, uden der ændres på træets størrelse eller form. Soignering udføres for at holde træet sundt og symmetrisk og kaldes også sikkerhedsbeskæring eller kronpleje. Her beskærer man svage og døde grene og udtynder træets krone. Soignering er både en slags sundhedstjek og en form for vedligeholdelse, som kan foretages regelmæssigt, så man holder øje med træets helbred og ikke lader det vokse ud over de ønskede grænser. Endelig henviser opbyggende beskæring til den beskæring, man foretager af et ungt træ, så det kan vokse sig stort, stærkt og symmetrisk.

Sikkerhed og kvalitet skal være i top

Sikkerhed og kvalitet er to af de vigtigste ting, når det kommer til beskæring af træ. Sikkerhedsbevidsthed er et krav, når du skal finde folk til at beskære dine træer, så der hverken gås på kompromis med din familie eller arbejdernes sikkerhed. Grene er ikke altid små kviste – det kan være kilotunge ”træbomber”, og det er vigtigt at have talentfulde gartnere til at udføre beskæringen, så det beskårede træ lander de rigtige steder. Desuden er det vigtigt, at arbejderne sørger for deres egen sikkerhed. De skal være bekendte med særlige klatreteknikker, der både forsikrer deres egen sikkerhed, og som heller ikke medfører skade på træet. Nogle beskæringsfirmaer benytter sig f.eks. af en kasteline for at komme op i træet, som fungerer som træklatrerens livline, hvorefter den såkaldte footlocking-teknik bruges for at gebærde sig rundt i træet. Undersøg området og sikkerhedsforanstaltningerne, så du hyrer et beskæringsfirma, der har både har sikkerhed og kvalitet i top.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *