Smerter ved fjernelse af visdomstand

Er du en af dem, der oplever gener ved fremkomsten af dine visdomstænder? Så skal dine visdomstænder måske fjernes hos tandlængen. Afhængig af visdomstanden bliver det enten gjort ved at rykke visdomstanden ud, men i nogle tilfælde kan det også være nødvendigt med en mindre operation for at fjerne visdomstanden. I begge tilfælde bliver man bedøvet, så det ikke gør ondt at få fjernet visdomstanden.

Læs mere på https://tpfrb.dk/behandlinger/visdomstaender/

Hvad er en visdomstand?

Visdomstænderne er de inderste tænder, der først kommer frem, når man er omkring 20 år gammel. En visdomstand har ikke nogen funktion og sidder ofte forkert, fordi menneskets mund er blevet mindre, siden den gang vi havde brug for visdomstænderne til at tygge grovere mad. Visdomstænderne er ikke farlige i sig selv, men de kan være årsag til megen smerte. Det kan derfor være nødvendigt at få fjernet sine visdomstænder.

Visdomstænderne sidder helt inderst i munden, hvor det kan være svært at komme til med en tandbørste eller tandtråd. Derfor kan der samle sig meget snavs omkring visdomstænderne, og der kan komme hul i tanden. Der kan gå betændelse i tandkødet. Hvis visdomstanden ligger horisontalt, kan den presse på kindtænderne ved siden af, hvilket også kan forårsage smerte i kæben.

Gør det ondt at få fjernet sine visdomstænder?

Hvad enten man skal have rykket eller opereret sin visdomstand ud, bliver man bedøvet, så man ikke kan mærke smerterne. Men man er stadig ved bevidsthed, så måske man stadig kan høre operationen inde i munden. Hvis man synes, det er ubehageligt, kan man spørge sin tandlæge, om man må have musik i ørerne.

Når tanden er fjernet, vil der gå nogle timer, før bedøvelsen aftager. Det er her, mange oplever smerte i forhold til fjernelse af en visdomstand. Derfor er det en god idé at have de smertestillende piller, som tandlægen har givet dig en recept på, på sig i den næste tid. Der kan gå op til uge, før smerterne i kæben er aftaget, og såret er helet. Så kan man igen tygge sin mad i denne side og åbne sin mund på vid gab, uden at såret går op og begynder at bløde.

Er der nogen risiko ved at få fjernet sin visdomstand?

Er det nødvendigt at blive opereret for at få fjernet sin visdomstand, er der som oftest tale om en lille operation, hvor der kun er en meget lille risiko for at ramme nogle forkerte nerver. Det største risiko-faktor ved at få revet sin visdomstand ud sker efter tandlægebesøget. For hvis ikke man holder såret rent og følger tandlægen retningslinjer, kan der gå betændelse i såret.

Går der betændelse i såret eller fortsætter såret med at bløde længere tid, end det burde, så skal du kontakte din tandlæge akut eller så hurtigt som muligt. Måske skal du ind igen for at blive tjekket, at der ikke er gået sting op eller gået betændelse i såret. Men måske er det nok bare at rense dit sår nænsomt i det næste stykke tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *