Brug hundefoder som godbidder til din hund

Mange finder det svært at få sin hund til at spise hundefoder. Tit bliver der blot skubbet lidt til foderet i skålen, hvorefter hunden lader det ligge indtil andet bliver serveret. Dette kan være frustrerende for mange hundeejer, da man har brugt mange penge på flere kg. hundefoder. Dog er der hjælp at finde, for hvis blot du begynder at give din hund hundefoder som belønning, altså én ad gangen, er det ofte at hunden ikke lægger mærke til, at det ikke er godbidder den får. Du vil følgende få tips til, hvordan du kan anvende din hunds hundefoder som godbidder, og forhåbentlig få hunden til at spise det.

Fordel den daglige ration

Først og fremmest er det vigtigt, at man ikke bare tager ekstra foder udover den daglige ration. Sker der en pludselig stigning af næringsindtag for din hund, så kan den meget vel risikere at tage på i vægt, hvilket ingen ønsker. Du bør derfor, til en start, tage udgangspunkt i hvor mange gr. jeres hund normalt får af hundefoder på daglig basis. Herefter kan du eksempelvis dele den hele portion op i tre, hvorfra den ene portion fx. kan anvendes som godbidder i løbet af dagen. På denne måde undgås det, at hunde tager på, samt stadig får de vitaminer og mineraler den til hverdag har brug for.

Hundefoder til hundetræning

Når du så har fordelt din hunds daglige foderration, så kan du forsøge dig med foder som godbidder. Her kan I eksempelvis tage foder med til hundetræning, i så fald at I går til noget, ellers kan man også sagtens gøre det derhjemme, hvis man vil begynde på noget hjemmetræning. Der skal ikke ske nogen ændring af, hvordan man belønner hunden, det eneste der er til forskel er, at godbidderne er skiftet ud med foder. Første gang I gør jer forsøg med dette, kan I evt. tage nogle rigtige godbidder med som reserve, i så fald at hunde ikke bider på med det samme, da det er rigtig ærgerligt at have en hund der ikke gider at lystre til hundetræning. Skulle jeres hund derimod elske sit foder på denne måde, kan I med ro i sindet fortsætte på denne facon.

Hundefoder til udflugter/gåture

Hvis hunden er lidt problematisk på udflugter og gåture, så er der mange der benytter sig af lidt godbidder til at lokke med. Her kan man også sagtens udskifte de traditionelle godbidder med hundefoder, i så fald at man har haft succes alle andre gange. Her er det også oplagt, at træne sin hund i at gå ordentligt, komme når man kalder, samt abstrahere fra mennesker, hunde, biler og cyklister, hvilket selvfølgelig gør hundefoder til en oplagt mulighed. Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at det skal være nødvendigt at fodre din hund hver gang den skal gå, men det kan være en god idé at have et es i ærmet, i tilfælde af at din hund pludselig skulle blive distraheret eller bliver ulydig. Prøv dig derfor frem med hundefoder, både til træning og på tur, eller noget helt tredje, da der vil være stor sandsynlighed for, at din hund på denne måde vil spise sit hundefoder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *